I Danmark mangler vi fortsat at udtage over 99 procent af den lavbundsjord, der skal udtages senest i 2030. Lige nu er det frivilligt for landmændene, om de vil stoppe med at dyrke deres lavbundsjord, men er det andre midler, der skal til for at nå målet?
Lavbundsjord i Tim. Foto: Sofie Nørgaard-Larsen
Af Sofie Nørgaard-Larsen 57827@dmjx.dk & Vibe Ravnsbæk 57839@dmjx.dk
Jorden er tør og majsrækkerne blafrer i vinden. Du står på en mark, som ligger i en fordybning i landskabet. De andre marker hæver sig op rundt omkring dig. Ude i siderne på marken er der gravet grøfter, som leder vand væk. Du kan ikke se det, men denne jord udleder en masse CO2.
Lavbundsjorder spiller en nøglerolle for både klima og biodiversitet, da de står for omkring en fjerdedel af landbrugets CO2-udledninger. Alligevel er der kun udtaget 0,17 procent af de 140.000 hektar lavbundsjord, der i 2030 skal være udtaget som en del af Den Grønne Trepart.
| Grøn Trepart I december fik Den Grønne Trepart politisk opbakning af regeringen samt SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Konservative Folkeparti. Aftalen indeholder mål for et grønt Danmark herunder omlægning af 140.000 hektar lavbundsjord. Den Grønne Trepart skal hjælpe med at indfri Danmarks 2030-klimamål. Kilde: Ministeriet for Grøn Trepart |
Frivillighed
Siden landbrugsaftalen fra 2021 har udtagningen af lavbundsjord foregået frivilligt. Landbrugerne skal selv ansøge om at få udtaget jord. Ifølge Klimarådets Statusrapport 2025 er det en hovedårsag til den langsomme fremdrift med udtagningen af lavbundsjord.
Både seniorforsker i agroøkologi ved Aarhus Universitet Mogens Humlekrog Greve og lektor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning ved Aalborg Universitet Martin Lehmann stemmer i.
“Jeg er ikke så vild med tvangsopkøb, men landbruget er bare ikke særlig god til at indgå frivillige aftaler,” siger Martin Lehmann.
Landbrug og Fødevarer er en af parterne, der indgik aftalen. Trods bred kritik fastholder de, at frivillighedsprincippet fungerer. De peger i stedet på, at ressourcemanglen hos myndighederne trækker ansøgningsprocesserne i langdrag.
“Kommunerne skal have nok ressourcer til at behandle de projekter, der ligger hos dem, og styrelserne skal have nok folk til at håndtere de virkelig mange ansøgninger, der kommer,” siger Mikael Strandbygaard chefkonsulent hos Landbrug og Fødevarer.
Kilder: Klimarådet, Landbrugsstyrelsen, Regeringen
Højere CO2-afgift?
I Den Grønne Trepart viderefører man frivillighedsordningen indtil 2027. Her skal parterne genbesøge aftalen, for at vurdere om de skal tage andre midler i brug for eksempel tvangsopkøb af jorde eller en højere CO2-afgift.
Miljøordfører for Konservative Folkeparti Rasmus Jarlov forsvarer aftalen, som partiet er en del af.
“Man kan nå at gøre sig nogle erfaringer med, om frivillighed fungerer, hvis der så ikke sker noget, må vi jo se om værktøjerne er gode nok,” siger han.
Konservative mener, at CO2-afgiften i Den Grønne Trepart skulle være højere for at gøre det mindre attraktivt at dyrke lavbundsjord.
Både Martin Lehmann og Mogens Humlekrog Greve vurderer også, at en højere CO2-afgift ville være en bedre løsning end frivillighed.
“Man skulle have bygget Den Grønne Trepart anderledes og brugt den store økonomiske hammer med CO2-afgiften. Det ville have skabt større incitament for landbrugerne,” siger Martin Lehmann.
Jorden er fugtig, fuglene kvidrer, og mosen foran dig er fyldt med padder, småfugle og insekter. Når du tager et skridt i dine gummistøvler, synker din fod ned i mudderet.
Mosen har tidligere været drænet for at dyrke majs, men for flere år siden solgte landmanden jorden og vådlagde den. Nu hvor jorden er en våde mose, udleder den ikke længere CO2.