Lavbundsjorder står for en tredjedel af landbrugets udledning af drivhusgasser, men alligevel er der udtaget et forsvindende lille antal jorder. Det risikerer at bringe regeringens mål i fare. 

Lavbundsjord i Tim. Foto: Sofie Nørgaard-Larsen 

Af Sofie Nørgaard-Larsen 57827@dmjx.dk & Vibe Ravnsbæk 57839@dmjx.dk 

Der er udtaget 233 hektar lavbundsjord ud af regeringens mål om 140.000 hektar i 2030, hvilket svarer til 0,17 procent. Fra 2022 til 2024 blev der udtaget 46 hektar. Det viser de seneste tal fra Landbrugsstyrelsen. 

Lavbundsjorde er kulstofholdige og udleder CO2 , hvis de bliver opdyrket.   Jordene ville naturligt stå under vand, men mange bliver drænet for at dyrke afgrøder. Når man udtager lavbundsjorder, stopper man med at dræne markerne, og vådlægger dem. Herefter udleder de ikke længere CO2. Kilde: Danmarks Naturfredningsforerning

Klimarådets statusrapport 2025 viser, at der er lang vej igen for udtagelsen af lavbundsjorder, samt er der brug for ændringer, for at udledningerne reduceres som forventet. 

Fra en forundersøgelse af lavbundsjord påbegyndes, til projektet er færdigt, tager det fire til syv år. Med fem år til 2030 er tiden knap. Der er flere måder at optimere processen på, siger Mogens H. Greve seniorforsker i agroøkologi ved Aarhus Universitet. 

“Der er en risiko for at vi ikke når det. Man kan blive nødt til at ekspropriere eller hæve CO2-afgiften på landbruget, for så ville alle lavbundsjordene blive taget ud.” 

Kilde: Landbrugsstyrelsen